GUERRIERI - familien har i fem generationer, kultiveret de blidt bølgende bakker i Colline Pesaresi, som den legendariske flod Metauro, snor sig igennem. Siden starten af det nittende århundrede har de 200 hektar ”Terra Della Guierrero” - ”Krigerens Land”, været dedikeret til dyrkning af korn, oliventræer og vinstokke. De produkter som her præsenteres, er frugten af deres passion og en arv fra den fantastiske kvalitet af Le Marches undergrund. Guerrieri står ikke blot for produktionen af deres afgrøder, men ved at have egen olivenmølle, pastaria og vinkælder, forarbejder de selv deres produkter hele vejen til slutbrugeren og kan derved levere et kvalitetsprodukt, som de har haft kontrol med hele vejen gennem processen - Dette må være medvirkende til de mange anerkendelser og præmier, de høster på deres vine, olivenolier og pasta. Bæredygtighed og hensyntagen til miljøet er i højsæde og solenergi, nyeste teknikker inde for vinbrug er med til at nedsætte deres energiaftryk gevaldigt.


STENSTRÆDE 3     2620 ALBERTSLUND     +45  22431972     info@vikkelsoeholm.dk    CVR: 38728857